Hennes syn på kvinnens frigjøring kommer frem i en "kampsang" hun skrev i yngre år:

En stormvind går over jorden / den sliter i hjertebaand!
Fra syden og op til norden / der strides med aand og haand.

Her sitter vi kvinder stille / og stirrer tause derpaa,
hvad under om taarer trille / ved hvad vi kun halvt forstaa?

Vi kjender vel nærmest kampen / kun fra vort eget bryst,
i kammeret hvor ved lampen / vi øver vor gjerning tyst.

Hvad under vel om vi længes / og sukker efter fred?
Ti se, naar mænderne trænges, / da trænges vi kvinder med!

Dog som i vort eget hjerte / vi ønsker ei dødens ro,
men utvælger kampens smerte / til prøvelser for vor tro, -
saa ved de større møder / hvor sandhed i holmgang gaar
med løgnen, den folkeøder, / vort hjerte i kamptakt slaar.

Da brister de sytraadlænker / som fæste vil os til støv,
de smaalighedsbaand som krænker, / henveires som visnet løv.

Diktet fins i Seips visebok som nr. 158 med melodien: "I alle riger og lande" (Ingemann).
Det ble også tatt inn i Hans Alvestads sangbok.